Det første leveår er fyldt med store forandringer. På relativt kort tid går barnet fra at have begrænset kontrol over kroppen til gradvist at kunne løfte hovedet, række ud, rulle, sidde og måske begynde at bevæge sig rundt på egen hånd. Udviklingen sker i barnets eget tempo, men fælles for de fleste børn er, at bevægelse og nysgerrighed spiller en central rolle.

Babymotorik handler ikke kun om, hvornår barnet når bestemte milepæle. Det handler mindst lige så meget om, hvordan barnet får mulighed for at opleve sin egen krop og omgivelserne. Gennem leg lærer barnet gradvist, hvad der sker, når en arm strækkes ud, kroppen drejes, eller vægten flyttes fra den ene side til den anden.

Derfor kan babymotorik i Nyborg og andre former for bevægelsesaktiviteter være en inspiration for forældre, der gerne vil have idéer til, hvordan de kan støtte barnets naturlige udvikling gennem leg. Det behøver ikke være avancerede øvelser. Ofte er det de små hverdagssituationer, der giver barnet mulighed for at udforske nye bevægelser.

Mavetid er et klassisk eksempel. Når barnet ligger på maven, trænes blandt andet nakke, skuldre og overkrop, og samtidig får barnet et andet perspektiv på verden. Nogle babyer er glade for stillingen fra begyndelsen, mens andre hurtigt bliver utilfredse. Her kan korte gentagelser flere gange om dagen være mere realistiske end én lang session.

Forælderen kan gøre mavetiden mere interessant ved at ligge foran barnet, bruge et spejl eller placere et stykke legetøj inden for synsvidde. Formålet er ikke at presse barnet til at præstere, men at skabe en situation, hvor det får lyst til selv at løfte hovedet eller række ud.

Det samme princip kan bruges, når barnet begynder at interessere sig for at rulle. Legetøj kan placeres lidt til siden, så barnet får en naturlig grund til at dreje hoved og overkrop. Små ændringer i placeringen af ting omkring barnet kan på den måde skabe nye bevægelsesmuligheder uden, at legen føles som træning.

Gulvet er ofte et godt sted til den type aktiviteter. På en fast og sikker overflade får barnet mulighed for at bruge kroppen mere frit end i en skråstol eller andre hjælpemidler, hvor bevægelserne bliver mere begrænsede. Det betyder ikke, at sådanne hjælpemidler ikke kan bruges, men variation i løbet af dagen er en fordel.

Det er også vigtigt at huske, at børn udvikler sig forskelligt. Nogle lærer tidligt at rulle, mens andre først interesserer sig for det senere. Ét barn kravler måske klassisk på alle fire, mens et andet finder sin egen måde at komme rundt på. Milepæle kan bruges som pejlemærker, men bør ikke blive en konkurrence.

Forældrenes vigtigste rolle er derfor ofte at skabe gode rammer. Giv barnet tid på gulvet, forskellige stillinger og mulighed for at bevæge sig selvstændigt, mens der stadig er nærhed og tryghed omkring legen.

Berøring og sang kan også bruges sammen med bevægelse. Små lege, hvor benene bøjes og strækkes, eller hvor barnet følger en lyd eller et ansigt med blikket, kan gøre aktiviteten sjovere og samtidig styrke samspillet mellem barn og voksen.

Hvis man som forælder bliver bekymret for barnets bevægelse eller udvikling, kan det selvfølgelig være relevant at søge faglig rådgivning. Det vigtigste er dog ikke at gøre den daglige leg til en række tests.

Babymotorik udvikles gennem tusindvis af små erfaringer, som barnet samler op undervejs. Når der er tid, plads og mulighed for at udforske kroppen, bliver bevægelse en naturlig del af legen og ikke noget, der behøver at føles som træning.